Er du studerende og pendler, kan du få fortrinsret til en studiebolig hos FællesBo. Det drejer sig om 50 studieboliger i sommerperioden og 25 studieboliger i vinterperioden.
For at få fortrinsret som pendler til en studiebolig skal du opfylde følgende regler, som er udarbejdet i samarbejde med Herning Kommune:
- Du skal have bopæl uden for Herning og Ikast-Brande Kommune
- Dit uddannelsessted skal være beliggende i Herning Kommune
- Du skal have bopæl (folkeregisteradresse) mindst 30 km fra uddannelsesstedet
Når du får tilbudt en studiebolig med pendlerfortrin, skal du kunne dokumentere, at du opfylder alle reglerne. Du får kun ét tilbud med pendlerfortrin.
Husk at du skal kontakte FællesBo for at få registreret dit fortrin på din ansøgning.