Om afdelingen
Dejlige boliger i etagebyggeri, som er centralt beliggende, med kort afstand til gågade og indkøbsmuligheder. Boligerne ligger i et stille og roligt område. I afdelingen er der fælles græsareal med borde, stole, en fælles grill samt en dejlig legeplads. Der er gode busforbindelser tæt på. I gåafstand finder du alt, hvad hjertet kan begære af kulturelle aktiviteter til folk i alle aldre, restauranter/caféer, fitnesscentre, biograf, daginstitutioner og skoler.
Faciliteter
Boligerne er opført i 1996 og udstyret med skabe, køle/fryseskab, komfur og emhætte. Til boligerne i stueetagen er der terrasser, mens boligerne på 1. og 2. - sal har altaner. Dørtelefoner findes i alle boliger, og der tilhører 1 stk. kælderrum. Afdelingen tilbyder desuden gode parkeringsmuligheder, vaskeplads til biler, opvarmet cykelkælder, cykelskur, fællesvaskeri og mulighed for udlejning af festsal til afdelingens beboere.