Studerende

subpage-image

Studieboliger til alle ønsker

FællesBo tilbyder studieboliger i Herning – og i omegnen. Det betyder, at vi har studieboliger til dig, der gerne vil bo i byen – og til dig, der ønsker mere ro og natur omkring dig. Alle boliger er tæt på offentlig transport til og fra områdets uddannelsesinstitutioner. Du kan også ønske, om du vil bo omgivet af andre studerende – eller i områder med ældre, enlige og familier.

Alle studieboligerne har eget køkken. Det er praktisk og betyder samtidig, at du kan søge boligstøtte. Flere af studieboligerne har internetforbindelse, som du betaler over huslejen. Desuden har de fleste boliger tilknyttet pengeløse vaskerier, hvor udgiften til tøjvask trækkes over din husleje. Der er også enkelte studieboliger, hvor du må have kat.

Alle studieboliger har en ejendomsfunktionær, som klarer vedligehold og reparationer. Du kan altså koncentrere dig om dine studier – og bruge fritiden på noget andet.

Du kan søge en studiebolig, hvis du:

  • Er i gang med en SU-berettiget uddannelse
  • Er i lære, arbejder som trainee eller har en elevplads
  • Kan dokumentere min. 20-timers ugentlig skolegang i dagtimerne. Det gælder også uddannelser, der ikke er SU-berettigede – eks. produktionsskole eller sprogskole
  • Er i praktikophold eller lignende, der fungerer som krav for optagelse på en uddannelse. Praktikophold og andet kan dog kun godkendes som dokumentation for 1 år.
  • Er ung med særligt behov – dokumenteres af en kommunal sagsbehandler.

Som studerende kan du gratis ansøge om en studiebolig. Efter 12 måneder som lejer kommer du højere op på ventelisten, hvis du efter endt studie søger en af vores øvrige boliger med mere plads.

Bor du uden for Herning og Ikast-Brande Kommune, har du mulighed for at få tilbudt en studiebolig med pendlerfortrin - læs mere her.

Har du spørgsmål til en af vores boliger, kan du kontakte vores Boligrådgivere.

Fordele ved at bo alment

Søg bolig