Ældre

subpage-image

Gode boliger tæt på andre

Vi har mange gode boliger til dig, der er kommet lidt op i årene. Boligerne finder du i de fleste af vores boligområder – det betyder, at du har mulighed for at bo centralt i byen eller vælge et roligere yderområde tæt på naturen. Stort set alle boligerne er placeret tæt ved indkøbsmuligheder.

Vores boliger er perfekte for dig, der gerne vil have andre mennesker omkring dig. Foretrækker du at bo omgivet af andre ældre, så kan du vælge vores +60-afdelinger, hvor alle lejere er fyldt 60 år og ikke har hjemmeboende børn. Du kan også vælge at bo omgivet af både unge og familier – og er du enlig, så kan du vælge en afdeling, hvor de fleste andre lejere også er enlige.

Flere boligområder har hyggelige udendørsarealer med bl.a. petanque-baner og grill-faciliteter. Enkelte af vores etagebyggerier har elevator, og flere vil få det fremover. Det er vedtaget som en del af helhedsplanen for FællesBo. Vi har også boliger, der er særligt velegnede til gangbesværede og andre med særlige behov, f.eks. som følge af et handicap.

Alle vores seniorboliger har tilknyttet en ejendomsfunktionær, der tager sig af reparationer og vedligehold. Så har du ikke det at bekymre dig om.

Har du spørgsmål til en af vores boliger, kan du kontakte vores Boligrådgivere.

Fordele ved at bo alment

Søg bolig