De første boliger i Ørstedgården er færdigrenoverede. FællesBo holdt derfor 'åbent hus' den 20. og 21. november.
De tolv første boliger i Ørstedgården er færdigrenoverede, og beboerne flyttede ind først i december. I den anledning blev der mandag den 20. november afholdt ’åbent hus’ for beboerne i Ørstedgården og Elmegården samt for beboerne fra Gyvelvej, hvis boliger også snart skal renoveres. Dagen efter blev dørene åbnet for afdelingsbestyrelser og renoveringsudvalg i afdelinger, som står overfor en helhedsplan i den nærmeste fremtid.
De to arrangementer var godt besøgt, og der var stor tilfredshed med resultatet. Samtlige boliger i etape 1 er udlejet, og STB Byg er i fuld gang med 2. etape, som dækker Ole Rømers Vej 1 og 3.